I morgen får deltagerne på NydelsesKuren et modul om søvnvaner og om visualisering. Jeg elsker simpelthen de visualiseringsøvelser og jeg har brugt guidede meditationer i årevis. Men seriøst – hvordan hjælper det på vægten?
De fleste slankekure og vægttabsforløb handler udelukkende om at reducere kalorier eller manipulere med indtaget af makronæringsstoffer (kulhydrater, protein og fedt.) Og de færreste kure virker på længere sigt.
Fokuserer du derimod mere på at bringe din krop og dit sind i balance er der langt større chance for, at du opnår en varig forandring.
En af de mest fantastiske måder at bringe ro i din krop – og dermed mindske stress, som får dig til at tage på – er meditation.
Men meditation forbrænder jo ikke kalorier, så hvordan kan det hjælpe dig med at tabe dig?
Forskning viser at regelmæssig meditation påvirker hjernen ved at øge mængden af alphabølger. Alphabølger har en frekvens på 8-13Hz og ligger midt imellem hjernens langsomme og hurtige bølger. Ved stor Alphabølgeaktivitet oplever man en passiv, meditativ opmærksomhed. Mennesker med en høj alfa-aktivitet har god kontakt til deres underbevidsthed og dermed også til deres krop og følelser. Hvis man passivt opmærksomt lytter til kroppens (underbevidsthedens) signaler stiger alfa-aktiviteten. I den høje alfa-tilstand er man fri for spændinger og stress og man akkumulerer ny energi.
Undersøgelser af meditations påvirkning af hjernen viser, at regelmæssig meditation øger mængden af alpha-stråler, som hænger sammen med denne afslappede og fredfyldte sindstilstand. En øget aktivitet af Alpha-stråler sænker blodtrykket og hjertefrekvensen. Sindet bliver roligt og niveauet af stresshormoner i kroppen bliver markant sænket,
Når meditationen bliver dybere, øges mængden af Theta-stråler. Det giver en endnu større afslappet tilstand og en større kreativ og intuitiv tankestrøm. Meditationen fremmer evnen til at løse problemer og åbner op for en spirituel indsigt og oplysthed. Delta- strålerne, som opstår under den dybeste meditation, giver den trænede meditatør adgang til underbevidstheden.
Erfarne meditatører kan også vise en øget mængde af gamma-stråler. Gamma-stråler forbinder man med en intens fokus og koncentration, specielt i den forreste del af hjernen, hvor de positive følelser genereres.
Og derfor er meditation så effektivt når du gerne vil slanke dig. Du sænker effektivt niveauet af stresshormoner, som ellers skaber hormonelt kaos i din krop.
Som en ekstra bivirkning bliver det lettere at holde dit fokus og overblik, så du ikke så let lader dig friste og falder i nydelsesfælden. Og du bliver endda mere glad, kommer i kontakt med dine følelser, din krop og din intuition.
Meditation er slet ikke så svært som det måske lyder.
Egentligt handler meditation bare om at sætte dig et roligt sted, hvor du ikke kan blive forstyrret og “tømme sindet”, som man siger. Det kan man bl.a. gøre ved at holde det mentale fokus ét sted og på den måde lukke ned for det bevidste sinds summen – den indre stemme, som forsøger at minde dig om to-do lister, rengøring og indkøbslister.
Men fokuserer du i stedet på kun én ting, kan man få denne konstante indre stemme og alle den to-do lister til at forstumme.
Nogle bruger åndedrætsteknikker som fokuspunkt, nogle bruger et mantra og andre bruger guidede meditationer, hvor en stemme fører dig gennem meditationen.
Selv foretrækker jeg guidede meditationer, for det gør det så meget lettere at slippe min indre “to-do-liste-husker”.
Derfor får nydelseskursisterne NydelsesKurens AftenVisualisering og MorgenVisualiering
AftenVisualiseringen bruger man hver aften og den guider underbevidstheden, så du føler dig sikker, tryg, elsket og accepteret. Det vil mindske de former for indre stress, som kan få kroppen til at crave dårlig mad og sabotere dine gode vaner.
Den vil hjælpe dig til at finde ro og overskud, selv i en travl hverdag med mange gøremål. Den vil hjælpe dig med at finde din indre kilde til overskud og energi – uden at tappe på dine egne ressourcer.
Den vil hjælpe dig til at kunne drage omsorg for andre uden at dræne dig selv. Den vil hjælpe dig til at kunne bevare din indre balance og ro på trods af ydre stressfaktorer. Visualiseringen vil hjælpe dig til at drage bedre omsorg for dig selv, hele indre stress, som skaber kaos i dit hormonsystem og med tiden gør dig syg.
Visualiseringen vil hjælpe dig tilbage i balance.
Og det bedste er at man bare skal lytte til aftenvisualiseringen inden man falder i søvn. Visualiseringen sætter hjernen til at arbejde på de samme hjernebølge-niveau, som børn fungerer bedst på og som gør dem i stand til at lære og kopiere så utroligt meget fra omverdenen på meget kort tid. Nemlig det niveau, hvor man kan tale direkte til underbevidstheden og på den måde undgå den analyserende dagsbevidsthed. Og det er smart, når man gerne vil ændrer vaner. Og tænk – den virker også selvom man falder i søvn undervejs;)
Optagelse på NydelsesKUREN netop åbnet igen.
NydelsesKurens næste hold starter d. 18 september 2014
Og du kan komme med til EarlyBird rabat her
PS: NydelsesKurens visualiseringsøvelser er skabt specielt til NydelsesKursister og deltagere på mine workshops. De kan derfor ikke købes i min shop.
The post Sådan får du din hjerne til at smelte deller – mens du sover appeared first on Caroline Fibæk.