Quantcast
Channel: Caroline Fibæk | Komplementær Hormonterapeut™ & Forfatter
Viewing all 330 articles
Browse latest View live

Lises Anti-inflammatoriske Blomkålssuppe & Chia knækbrød

$
0
0

I dag får du opskriften på Lises Anti-inflammatoriske Blomkålssuppe og Chia knækbrød.

Du møder bl.a. Lise Bøgsted på HormonKuren. Hun er Civilingeniør i kemi, certificeret kostvejleder, coach og Komplementær Hormonterapeut.

Her får du Lises opskrift på lækker Anti-inflammatorisk Blomkålssuppe og Chia knækbrød:

Blomkålssuppe

Til 4 personer

DU SKAL BRUGE

  • 1 blomkålshoved (ca. 400 g renset)
  • 1 lille løg
  • 2 spsk. olivenolie
  • ½ l grøntsags bouillon eller vand
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. peber
  • 1/2 tsk. karry
  • Saft af ½ lime
  • 2 fed presset hvidløg
  • 1 kvist rosmarin

Del blomkålen i tre. Pluk den ene tredjedel i buketter og læg dem til side til fyld.
Skær de sidste to tredjedele i mindre stykker. Pil og hak løget og sauter det i olivenolie og karry i en gryde i 1-2 minutter, til det bliver klart.

Tilsæt blomkålsstykker og bouillon eller vand, og lad blomkålen koge mør i ca. 20 minutter.
Hæld suppen i en blender og blend til den er helt ensartet og glat.
Blomkålsbuketterne dampes i lidt vand til de har ”bid”. Kom blomkålsbuketter i suppen og drys med fint klippet/hakket rosmarin ved serveringen.

Kan serveres med chia knækbrød.

Lises Bøgsteds anti-inflammatoriske blomkålssuppe

Chia knækbrød

DU SKAL BRUGE

  • 1 dl chiafrø
  • 1,5 dl græskarkerner
  • 1 dl hørfrø
  • 1 tsk. Læsøsalt
  • 1 dl sesamfrø
  • 3 dl vand
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 tsk. tørrede urter, fx rosmarin

Hæld alle kerner, vand og salt sammen og lad trække i 15. min.

Kom dejen på en plade med bagepapir. Læg bagepapir oven på. Tryk forsigtigt og glat dejen ud til den fylder hele pladen. Fjern forsigtigt øverste lag bagepapir. Skær ud i mindre stykker med en kniv. Drys med tørrede urter, eller salt.

Bages i oven i 60 min (til dejen er tør) ved 160 C.

God fornøjelse med at prøve opskriften!

 

Er HormonKuren noget for dig?

Klik dig ind på hormonkuren.dk og læs alt om hvad HormonKuren går ud på, om den er noget for dig og hvordan teamet bag, kan hjælpe dig.

Du finder også fantastiske historier fra vores tidligere deltagere, som har fået ændret deres liv med HormonKuren – og så kan du selvfølgelig tilmelde dig næste hold, som starter d. 8 marts 2018.

Du kan læse meget mere om HormonKuren her. 

Det siger vores tidligere deltagere på HormonKuren:

“Jeg meldte mig til hormonkuren, da jeg var slidt ned til sokkeholderne – havde ingen energi, var trist, led voldsomt af skæleksem (kløe i hovedbunden), og udfordringer med min menstruation med hormonspiral med langvarrige blødninger, flere menstruationssmerter og manglende sexlyst (som I slet ingen!). Jeg er småbørnsmor, og har i alt for mange år sat mig selv til side, da jeg kun har haft fokus og overskud til mine børns behov og for at få dagligdagen til at hænge sammen med alle de praktiske gøremål.

Så det var med høje forventninger vi gik i gang… I hele perioden holdt jeg mig fra kaffe, alkohol, gluten, komælk og meget begrænset sukker indtag… Jeg er gået over til at købe mere og mere økologisk, og det gør mig så glad at jeg ved at jeg blot ved denne ændring gør livet bedre for mig og resten af familien. Jeg elsker mine grønne smoothies eller greenies om morgenen, primært med æg eller anden proteinkilde ved siden af.

…Efter hormonkuren har jeg fået taget min hormonspiral ud, og glæder mig til at se om det har effekt på næste menstruation. Mine gener jeg nævnte i starten er blevet bedre, men ikke sådan helt markant, så det siger mig bare der fortsat er mange ting at arbejde med. Jeg har stadig mange ting jeg gerne vil have implementeret i min hverdag, men tager det lidt ad gangen. Jeg har meldt mig til hold 6, og glæder mig til at få skruet på endnu flere knapper som kan blive en integreret del af min hverdag…”

– Karina, HormonKuren hold 5

The post Lises Anti-inflammatoriske Blomkålssuppe & Chia knækbrød appeared first on Caroline Fibæk.


Er du kemifri? 14 tips til at hjælpe dig på vej…

$
0
0

Siden 1940 har mennesket skabt mere en 75.000 nye kemikalier, som vi har sluppet fri i vores økosystem og dermed i vores fødekæde.

Kemikalier – fra ddt til pcb’er og pfc – som er ukendte for vores kroppe, og ingen kender endnu deres fulde synergieffekt.

Hverken i vores miljø eller vores kroppe.

I dag ved man, at flere miljøgifte med hormonforstyrrende effekt faktisk kan ødelægge vores evne til at balancere blodsukkerniveauer og kolesterolomsætningen.

Over længere tid kan disse ændringer skabe insulinresistens – hvilket får dig til at lagre fedt utroligt effektivt. Derudover kan toksiner i vores miljø give et hav af helbredsproblemer, som vi endnu ikke har fuldt overblik over.

Så der er al mulig grund til at spare på kemien i hjemmet.

Mademballage er et vigtigt sted at prioritere, da den kan indeholde sundhedsskadelig kemi, som vandrer direkte ind i maden og videre til blodet og de indre organer. Vi har lavet en tjekliste til dig, så du lettere kan komme igang med at blive mere kemifri.

14 tips til at blive kemifri

1) BAGEFORME
Vælg bageforme i metal eller stentøj og forme i fødevaregod- kendt keramik. Du kan også bruge svanemærkede engangsforme.

2) BAGEPAPIR
Vælg svanemærket bagepapir for at undgå sundhedsskadelige floursto er, som typisk findes i fedtafvisende materiale.

3) GRYDER OG PANDER
Undgå gryder og pander med teflonbelægning (slip-let). Gryder i støbejern, rustfrit stål eller emalje er gode valg. Udvalget er meget stort, og de fås i alle størrelser og prislag. Green Pan med keramisk belægning er også et godt valg. Undgå helt teflonpander, da de er belagt med fluorsto er, som er meget sundhedsskadelige. Smid altid stegepander med krakeleret belægning ud.

4) GRYDESKEER OG ANDRE REDSKABER
Vælg gerne grydeskeer, paletter og den slags i FSC-mærket træ. Det kan du få i blandt andet i Coops supermarkeder.

5) MADOPBEVARING
Opbevar så vidt muligt altid mad i glas eller rustfrit stål, eller genbrug syltetøjsglas (men undgå, at maden er i kontakt med låget). Du kan også få madkasser i rustfrit stål eller BPA-fri plasttyper.

6) MADPAPIR
Brug altid svanemærket madpakkepapir og mellemlægspapir. Det kan købes i Coops butikker. Undgå sølvpapir, aluminiumsfolie og stanni- ol, det er meget miljøbelastende.

7) DRIKKE
Drik ikke vand af plasticflasker, og undgå så vidt muligt brugen af plastic i husholdningen, da plastic afgiver hormonforstyrrende sto er til vand og fødevarer. Du kan eventuelt købe en vandflaske i rustfrit stål, glas eller BPA-fri plast. Så undgår du det dyre og miljøskadende kildevand.

8) BIND OG TAMPONER
De allerfleste er vant til at købe engangsbind og tamponer. Mange bleer, bind, tamponer og trusseindlæg indeholder limstof- fet kolofonium, som kan være allergifremkaldende. Bind og trusseindlæg fra NatraCare, Eco Products Bio bind og Tusindfryd er gode valg. Alternativt kan du vælge en menstruationskop.

9) PARFUME, MAKEUP, SHAMPOO OG SÆBE
Brug hovedsageligt økologisk certificerede produkter, som er fri for parabener og kemi. Gå på opdagelse i din helsekost.

10) TAG DINE SKO AF
Tag dine sko af, så snart du kommer indenfor. På den måde undgår du, at du slæber sprøjterester og ukrudtsmidler fra græsplæner med indenfor.

11) UNDGÅ IMPRÆGNERINGSMIDLER 
Et godt fif er også at undgå imprægneringsmidler, da de ofte er fyldt med kemi.

12) LUFT UD JÆVNLIGT
Sørg for at lufte ud jævnligt. Specielt efter nyanskaffelse af møbler.

13) FRISKE BLOMSTER OG PLANTER
Fyld hjemmet med friske blomster og planter. Specielt liljer, bregner og mynte har en evne til at rense luften for toksiske stoffer.

14) ØKO-LOGIK
Det er vigtigt at bruge økologiske afgrøder. Både for at undgå rester af sprøjtemidler og andre giftsto er, men også fordi konventionelt dyrkede afgrøder indeholder færre af de mineraler og spormineraler, du skal bruge til at styrke kroppen.

HormonKuren har vi en holistisk tilgang til at hjælpe dig og dine hormoner i balance.

Ønsker du at lære hvordan du skaber hormonel harmoni udover at blive kemifri?

Så er HormonKuren måske noget for dig!

Lær hvordan du undgår overvægt, PMS, akne, hedeture, smertefulde menstruationer, lavt energiniveau, stress og kom alle disse ubehagelige symptomer til livs.

Kom med på næste hold af mit online forløb HormonKuren,
som starter d. 8. marts. 

Der går næsten 1/2 år før du får denne chance igen!

HormonKuren er et 14 ugers online forløb til at få dine hormoner i balance gennem søvn, kost, træning og hormonyoga, de rette tilskud og ikke mindst stressreduktion.

“Ja tak! Jeg må straks læse mere om HormonKuren”

Det siger vores tidligere deltagere på HormonKuren:

“Jeg havde hørt om Hormonkuren før, men først nu var jeg klar til at gå i gang med den, og det er det bedste jeg har gjort for mig selv i meget lang tid. Det har givet mig energien tilbage igen, og lyst, mod og styrke til at lave andre ændringer i mit liv.

Jeg ønskede at opnå forbedringer med flg.: Meget generende hedeture i forbindelse med overgangsalderen. Mavefedt. Træthed. Acne og Rosacea. Jeg har parkinson og er ekstrem følsom overfor stress, og er derfor kun kommet til kostmodulet, plus at jeg laver yoga, når jeg kan overskue det. Det gode ved Hormonkuren, er at man kan følge den i sit eget tempo.

Jeg er simpelthen så glad. Jeg har nemlig fået min gode gamle energi igen. Hvor jeg for 3 måneder siden havde et energiniveau på 2, og måtte sidde ned, når jeg børstede tænder, er jeg nu på 8 og er frisk og energisk fra morgen til aften. Hedeturene er stadigvæk meget generende, men de har aftaget en del. Min acne er væk og rosacea forbedret. Jeg ville gerne af med 7 kg mavefedt, men har taget 5 kg på, men pyt med det. Jeg er så småt begyndt på fedtsmeltningsmodulet og det ser ud til at virke. Det er simpelthen så godt det hele.

Jeg er blevet afhængig af aftenvisualiseringen, og glæder mig til den hver aften, når jeg kommer i seng. Jeg lytter for det meste også til morgenvisualiseringen. Den gør at jeg starter dagen med et smil. Tusind tusind tak Caroline og team. Jeg glæder mig til at være med igen på Hormonkuren til sep.”

– Marie, HormonKuren hold 5

The post Er du kemifri? 14 tips til at hjælpe dig på vej… appeared first on Caroline Fibæk.

Skal du være den heldige vinder af Hormonel Harmoni?

$
0
0

Så er det igen blevet konkurrence-tid! Og du kan vinde min Hormonel Harmoni bog!

Kunne du tænke dig at blive den heldige vinder? Deltag i konkurrencen her på bloggen – så bliver du måske vinderen på fredag d. 13. april!

Jeg udlodder et eksemplar af min bog Hormonel Harmoni, som jeg har skrevet i samarbejde med Stine Fürst, som er Speciallæge i gynækologi og obstetrik.

Du skal blot skrive, hvorfor du gerne vil vinde bogen i en kommentar her på bloggen senest fredag d. 13. april kl. 14, hvorefter vi finder vinderen.

Konkurrence - Vind Hormonel Harmoni bog

Om Hormonel Harmoni bog

Bogen er den første af sin slags, der kobler den alternative medicin med konventionel medicin.

Den bygger på Caroline og Stines erfaring med at hjælpe tusindevis af klienter med at få hormonel harmoni, komme af med hedeture, booste fertiliteten, få mere energi, komme af med smertefulde menstruationer – og få sin menstruation tilbage – og meget, meget mere.

Bogen koster normalt 249 kr. og kan købes her.

Sådan deltager du i konkurrencen

For at deltage i konkurrencen skal du blot skrive, hvorfor du gerne vil vinde bogen i en kommentar her på bloggen inden fredag d. 13. april kl. 14, hvor vi finder en vinder.

The post Skal du være den heldige vinder af Hormonel Harmoni? appeared first on Caroline Fibæk.

Migræne

$
0
0

Migræne skyldes en overdreven udvidelse af blodkarrene i hovedet, hvilket påvirker 15-20% mænd og 25-30% kvinder.

Serotonin er normalt lagret i blodpladerne og frigives ved blodpladeaggregering som respons på stimuli (fx stress) Migrænikere har en øget omsætning af serotonin, og de har også et lavt niveau af serotonin i vævet.

Migræneanfaldet er resultatet af en blanding af mange fysiologiske ændringer:

  • nedsat serotonin i vævet
  • ændringer i blodpladerne (fx øget frigivelse af serotonin)
  • ændret respons i visse områder i hjernen
  • øget sensitivitet i det noradrenerge system
  • ophobning af histamin, arakidonsyre og andre inflammations-mediatorer.

🔛Dvs vi skal arbejde med serotonin, histamin og inflammation.

Østrogen hæmmer nedbrydningen af serotonin og holder niveauerne i hjernen stabile. Men lige inden menstruation sker der et kraftigt fald i østrogen – som kan ændre serotoninniveauer og det inflammatorisk respons.

Østrogen stimulerer immunforsvarets mastceller til at lave og frigive histamin og hæmmer samtidig det enzym, som skal nedbryde histamin.

Histamin stimulerer produktionen af mere østrogen – og på den måde kan der blive skabt en ond cirkel.

Der sker en stigning i østrogen:

  • ved ægløsning
  • hvis du er gravid
  • fra vi er 35 til efter menopausen
  • når du er stresset
  • .. og østrogenniveauerne er ofte højere hos kvinder med endometriose og lavt stofskifte.

Og derfor opstår cyklisk migræne omkring ægløsning og lige før menstruation.

Her får du et uddrag af HormonKurens behandlingsprotokol:

•Almindelige migræne-triggere er: ost, kakao, citrus, fermenterede fødevarer, MSG, rødvin, øl

Lavt blodsukker kan udløse migræne.

B6: forbedrer histamin-tolerancen

MAGNESIUMtilskud migrænikere har lave niveauer af Mg Brug også gerne magnesiumcreme til massage af nakken.

Vi anbefaler særligt migrænikere at følge anvisningerne på HormonKurens modul 2 (melatonin/søvn), 4 (kortisol/stress), 5 (nydelse/oxytocin), 8 (østrogen) 9 (progesteron) samt lave den HormonTerapeutiske yoga.

Og som noget helt nyt er der på HormonKurens 10’ende hold en manuel behandlingsprotokol til hovedpine og migræne. Behandlingsprotokollen er baseret på triggerpoint-teorien og du kan lave den dagligt derhjemme ved at følge vores video-tutorials.

MIGRÆNEFRI TIDLIGERE DELTAGERE

Vi har spurgt tidligere deltagere på HormonKuren om de har oplevet ændringer i deres migrænesymptomer:

4 september lukker vi for adgangen til den sidste HormonKur nogensinde.

Du kan se alle detaljerne på www.hormonkuren.dk

The post Migræne appeared first on Caroline Fibæk | Komplementær Hormonterapeut™ & Forfatter.

Er din cyklus normal?

$
0
0

Eller fortæller den dig i virkeligheden at der er noget galt? 

Mange kvinder HADER deres menstruation.

Måske er det fordi vi som kvinder er blevet vant til at forbinde den månedlige cyklus med urenhed, udmattelse, smerter og generelt bare en masse bøvl…? 

Men ved du godt, at det slet ikke behøver at være sådan? 

Jeg synes menstruationen er ganske fantastisk!

Ja, undskyld – det er måske pænt provokerende, hvis bare hader din!

Men jeg har en grund – læs lige videre…

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at den indimellem kan komme ubelejligt, men den kan SÅ meget mere end vi lige går og tror:

Modsat mænd har vi kvinder jo faktisk mulighed for at mærke vores hormonbalance hver måned. 

Vi kan nærmest se den som en slags statusrapport fra kroppen, der fortæller dig, hvordan den har det.

Det er da genialt!

…Men hvis det skal være muligt at justere og udbedre de hormonelle ubalancer, skal vi også kunne skelne mellem en normal og en unormal cyklus, samt kunne tyde usunde tegn. 

Psst! 

Længere nede i denne blog kan du for det første teste om din menstruation er normal eller unormal. 

Men du kan også se et interview med en af HormonKurens tidligere kursister – Josepha. 

Josepha og jeg taler i interviewet om, hvordan hun på HormonKuren slap af med uregelmæssig menstruation, smerter og PMS

Ved du, hvordan du aflæser din krops signaler? 

Den vigtige Feedback-loop: 

Menstruationen er resultatet af en utrolig kompleks proces, der styres af vores hormonsystem, hvor de endokrine kirtler samarbejder om at sende beskeder til vores kønsorganer via vores hormoner.

Hypothalamus, som sidder midt i hjernen, producerer GnRH (Gonadotropin Releasing Hormone) giver besked til hypofysen om at producere LH (Luteiniserende Hormon) og FSH (FollikelStimulerende Hormon) – som så sender besked til æggestokkene om at frigive østrogen og progesteron.

Æggestokkene sender derpå signal tilbage til hjernen, som registrerer at kønshormonproduktionen kører.

Dette kaldes en feedback-loop.

Hjernen kommunikerer til kønsorganerne, og stigningen i produktionen af kønshormoner vil sende et signal tilbage til hjernen om, at produktionen er i gang og kører som den skal.

I virkeligheden er det ret simpelt:

en sund cyklus er afhængig af feedback-loopen

Tæl dagene i din menstruationscyklus: 

Menstruationens første dag er altså den første dag i din cyklus, og dagene mellem den første dag og ægløsningen kaldes den follikulære fase.

For de fleste kvinder varer denne fase 14 dage…

Men det kan variere fra kvinde til kvinde.

Når ægløsningen sker begynder lutealfasen.

Du kan kun blive gravid den dag du har ægløsning.

Dog kan sædceller overleve hele  3-4 dage, og man siger derfor at der er 5 dage i en cyklus, hvor det er muligt at blive gravid.

Den luteale fase er de ca. 14 dage, der er mellem ægløsning og menstruation. 

I den periode kan et befrugtet æg sætte sig fast i livmoderen og udvikle sig.

Hvis lutealfasen er mindre end 12 dage kan det gøre fastsættelsen af et befrugtet æg meget svær, fordi ægget således ikke har haft nok tid til at sætte sit fast og sende de rette signaler til resten af kroppen.

TIP:

Der findes forskellige apps, som kan hjælpe med at holde styr på din cyklus og gemme info om foregående symptomer og faser.

En af de populære (i øvrigt ganske gratis) apps hedder Clue, og kan hjælpe dig med at forudsige din cyklus og tracke de forskellige symptomer måned for måned.

Megasmart! 

Vil du gerne være ekstra præcis i dine målinger mv. kan du overveje en cykluscomputer – som fx. Daysy. 

Og lige et lille TIP mere: 

Hent e-bogen CyklusSundhed, som jeg har skrevet sammen med gynækolog Stine Fürst.

I den kan du læse meget mere om din cyklus, hvad du selv kan gøre for at normalisere mv. 

Vi bruger også materialet fra e-bogen som et sæt af redskaber til sproring af hormonelle ubalancer på HormonKuren

Du henter e-bogen CyklusSundhed HER

Jeg bliver ofte spurgt hvad en ”normal” menstruation er…

Det spørgsmål er der bare ikke noget rigtigt svar på, fordi vi alle er så forskellige.

De fleste lærebøger om menstruation fortæller, at en cyklus er 28 dage lang, og inkluderer en menstruation på 3 – 5 dage.

Det der er vigtigt at vide, er: 

  • hvor længe du menstruerer,
  • længden på hele din cyklus,
  • hvorvidt du har smerter og
  • hvordan menstruationens farve og konsistens er.

Den viden kan du bruge til at finde ud af, hvordan du bedst kan bruge urter og andre naturlige terapier til at få din menstruationscyklus i balance.

Den ’sunde’ cykluslængde

De fleste kvinder her en cyklus på mellem 21 og 35 dage.

Enkelte ligger uden for dette spektrum, men så længe man tyder et mønster, en regelmæssighed, en sund krop og en follikulærfase på mellem 12 – 14 dage, er der ingen grund til at være bekymret.

Hvis du ikke har ægløsning vil det påvirke dine hormonniveauer, og en hormonel ubalance vil påvirke og måske hæmme udskillelsen af de hormoner, der stimulerer ægløsningen – sagt med andre ord:

Det er dine hormonniveauer og din ægløsning, der skaber regelmæssigheden af din cyklus

TEST: Er din menstruation normal?

Du kan bruge din menstruationscyklus til at vurdere om du har hormonelle ubalancer, samt hvilken ubalance der er tale om

Bruge dine indsamlede informationer om din cyklus, til at blive klogere på, hvilke hormonelle ubalancer du evt. har: 

Den korte cyklus

Hvis du har en kort cyklus kan det i nogle tilfælde være skyld i fertilitetsproblemer.

Dette sker på grund af for kort follikulær- eller lutealfase, eller på grund af manglende ægløsning.

Grundene hertil kan ligeledes have rod i flere forskellige ting.

For nogen, kan det skyldes mangel på næringsstoffer, for lav kropsvægt eller anæmi (lav blodprocent).

Er du over 35 år, oplever du måske at din cyklus bliver kortere.

Det gør den fordi, du ikke har ægløsning hver måned.

Til gengæld kan det være, du oplever kraftigere PMS (fordi du har lave progesteronniveauer) og pletblødning (fordi din livmoderslimhinde er mere ustabil og fortykket).

En af de bedste urter ved problemer i lutealfasen er Vitex. 

En undersøgelse viste, at Vitex hjalp 83 % af de kvinder, der oplevede problemer i lutealfasen. (OBS: Må ikke tages hvis du har PCO/PCOS) 

På HormonKuren kan du få hjælp til at rette op på de hormonelle eller næringsmæssige rodårsager til din korte cyklus.

Den lange cyklus

En længere cyklus kan være en indikation på hormonel ubalance og/eller udeblivende ægløsning.

Progesteron udskilles i kroppen efter ægløsning, og hjælper normalt med at stoppe blødningen.

Hvis østrogenniveauet er højt eller progesteronniveauet lavt, kan blødningen fortsætte længere end normalt.

Til afbalancering af en længere cyklus, kan nogle naturlige terapier være til hjælp.

Her kan du igen bruge Vitex sammen med en kombination af de korrekte tilskud eller supplementer i din kost. (OBS: Vitex må ikke tages hvis du har PCO/PCOS)

På HormonKuren kan du få hjælp til at rette op på rodårsagerne til din lange cyklus gennem kost, livsstilsændringer og evt. tilskud. 

Kraftig menstruation

Man ved, at kraftig menstruation er forårsaget af prostaglandin-ubalancer og/eller for mange østrogener (østrogendominans).

Ved ernæringsmæssige ubalancer kan fx. A-vitaminmangel være en medvirkende faktor ved kraftig menstruation.

Denne ubalance kan afhjælpes, hvis du:

– Hjælper leveren med at nedbryde østrogen og hæmme dannelsen af dårlige østrogenmetabolitter

– Justerer din kost ud fra dine hormonniveauers behov

– Benytter naturmedicin og urter, der vil hjælpe til regulering af hormonbalance og prostaglandinsyntese (inflammationsprocesserne)

– Indtager den rette mængde C-vitamintilskud.

C-vitamin har vist sig at hjælpe med til at reducere stærke blødninger, da det styrker kapillærerne.

En undersøgelse viste en succesrate på 87%, ved at reducere blødninger med C-vitamin.

– Kombinerer urtetilskud, der dels hjælper med at sænke blodgennemstrømningen samt næringsstoffer som vitamin A , C og K.

Derudover har det vist sig nyttigt at tage Vitex, og urter, der støtter leveren (Tag dog ikke Vitex hvis du har PCO/PCOS) 

På HormonKuren kan du få hjælp til at rette op på rodårsagerne til din kraftige menstruation og blive guidet til en kost og livsstil som understøtter din krop og hjælper den tilbage i balance. 

Blødning mellem menstruationerne

Blødning midt i din cyklus kan skyldes mange forskellige ting. 

Nogle af årsagerne kan være:

– Forstyrrelse i hormonbalancen og feedback-loopet

– Udeblivende ægløsning

– Endometriose

– Ovariecyster

Nogle kvinder oplever pletblødning under ægløsning, hvilket kan skyldes østrogenændringer midt i perioden. Årsager hertil kan eksempelvis være:

– Prævention, der indeholder hormoner

– Overdreven motion

– Mangel på næringsstoffer

– Udebleven ægløsning

På HormonKuren kan teamet af Komplementære Hormonterapeuter hjælpe dig med at spore ind på rodårsagen så du kan hjælpe din krop tilbage i balance. 

Smertefuld menstruation

Alt for mange kvinder tror, at de bare må finde sig i at se sig nødsaget til at tage smertestillende medicin under deres menstruation, eller helt sygemelde sig fra arbejde.

Jeg har endda haft klienter, som besvimede af smerte under deres menstruation, mens andre fik alvorlige migræneanfald og kastede op i dagevis.

Smerter op til menstruation er ofte et tegn på kronisk inflammation og forhøjede østrogenniveauer i forhold til progesteronniveauerne.

Det store fald i østrogenniveauerne kickstarter en inflammationstilstand i kroppen, som kroppen gerne skulle have ressourcerne til at afgrænse. 

Har kroppen ikke den kapacitet, kan man heldigvis selv hjælpe den godt på vej med bl.a. kost og tilskud, som sikre at kroppen har de næringsstoffer den skal bruge til at afgrænse inflamationstilstanden. 

Du kan også få hjælp til at slippe af med de smertefulde menstruationer på HormonKuren. 

Humørsvingninger og PMS

Jeg oplever også rigtigt mange, som tror at humørsvingninger og PMS er noget ”man bare må leve med” – men det er det altså ikke nødvendigvis.

Hjernen ser ud til at blive påvirket af store udsving i kønshormonniveauerne, blandt andet fordi østrogen er med til at stabilisere niveauet af lykkehormonet serotonin i hjernen.

Samtidig har progesteron en essentiel effekt som neurotransmitter, da dets nedbrydningsprodukt allopregnenolon har en beroligende effekt på hjernen – lidt som en slags valium for hormonerne.

Balance mellem østrogen og progesteron er altså et must.

Samtidig er det mig en udsøgt glæde at fortælle dig, at chokolade faktisk kan stabilisere niveauerne af lykkehormon i hjernen 😉

Døjer du med humørsvingninger og PMS, er der rigtig god hjælp at hente på HormonKuren. 

INTERVIEW: 

Uregelmæssig menstrution, PMS og menstruationssmerter fyldte førhen rigtig meget i Josephas hverdag. 

Hør hvordan hun slap af med symptomerne på HormonKuren: 

Er HormonKuren også noget for dig?

Er din cyklus ude af balance? Vil du have balance i kroppen og din cyklus igen, ligesom Josepha? 

Så kan du finde den viden og hjælp du har brug for på HormonKuren.

“Jeg SKAL bare med på HormonKuren”

– mens der stadig er pladser

Vi lukker for tilmeldingerne om 

Countdown to Sep 5, 2019 12:00am

Læs alt om, hvad HormonKuren går ud på, om den er noget for dig og, hvordan teamet bag kan hjælpe dig på hormonkuren.dk

Her kan du også læse mange fantastiske historier fra vores tidligere deltagere, som har ændret deres liv med HormonKuren – og så kan du selvfølgelig tilmelde dig HormonKurens sidste hold, som starter 5.september 

Kærligst,
Caroline

P.S. HormonKurens hold 10 bliver det sidste hold. Altså nogensinde.

Vi har allerede haft udsolgt af pladser på HormonKuren 2 gange. 

Nu har vi skaffet ekstra pladser igen. Men når de er væk – så er HormonKuren lukket for tilmeldinger. Om det sker, når uret ovenfor løber ud… eller før? Det ved jeg ikke. 

Hvis du vil med på HormonKurens sidste hold og slippe af med uregelmæssig menstruation, PMS, menstruationssmerter, udeblivende menstruation og meget andet – så tøv endelig ikke med at tilmelde dig lige HER.

The post Er din cyklus normal? appeared first on Caroline Fibæk | Komplementær Hormonterapeut™ & Forfatter.

Iced matca

$
0
0

Jeg elsker matcha! Og når solen bager, så er en iced matcha lige på sin plads!

Og du skal da have min bedste matcha opskrift!

Matcha er den te, man anvender i den traditionelle japanske te-ceremoni. Matcha består af de fineste blade fra årets første høst. En speciel dyrkningsproces medvirker til, at bladene får et mere koncentreret klorofylindhold, der giver den grønne farve og en finere aroma end almindelig grøn te. De tørre blade bliver malet eller stødt i en stenmølle til et fint pulver. Matcha er opkvikkende og har en konsistens, som er tykkere end almindelig grøn te. Fordi man drikker bladene med, tilføres kroppen en meget høj dosis af A-, C- og E-vitamin samt mineraler og antioxidanter, herunder katekiner.

Men noget af det mest fantatiske ved matcha er dens indhold af aminosyren L-Theanin.

L-theanin: • Er en aminosyre, der findes naturligt i te.

•Det har vist sig at fremme en afslappende tilstand uden at forårsage døsighed eller reducere årvågenhed.

•L Theanine ser ud til at øge visse neurotransmittere og alpha-bølger produceret i hjernen, der fremmer en beroligende effekt.

•L-theanin øger niveauerne af GABA i hjernen. GABA har vist sig at reducere følelsen af tankemylder, rastløshed og søvnløshed.

•L Theanine kan også øge niveauet af dopamin, et andet kemisk stof i hjernen, der kan forbedre humøret.

Jeg laver min sådan:

  • 2 dl iskoldøko sojamælk
  • En lille håndfuld isterninger
  • 1 tsk Bohea matcha
  • 1 spsk collagen
  • Evt lidt Birkesød til at søde med

BLEND til du har en skummende og cremet matcha og server. (Det er collagenet, der gør den så cremet;)

Skål!

Hvad starter du dagen på?

The post Iced matca appeared first on Caroline Fibæk | Komplementær Hormonterapeut™ & Forfatter.

Seed cycling?

$
0
0

Hvorfor seed cyling er noget vås

Seed Cycling er blevet det nye store i alternative kredse, i en tro på at det kan hjælpe med til at regulere menstruationscyklus. 

“Seed hvad for noget? … ” tænker du måske. Seed Cycling går ud på at indtage forskellige slags frø på forskellige tidspunkter i din cyklus. Det vil efter sigende kunne øge østrogen i første halvdel af din cyklus og progesteron i anden halvdel af din cyklus.

Men er det rigtigt, virker det og hvad siger videnskaben?

Tanken er, at man i den første halvdel af cyklus, altså den follikulære fase, dagligt indtager 1 – 2 spsk. hørfrø og 1 -2 spsk. græskarkerner og i den anden halvdel af cyklus, dvs efter ægløsning i den luteale fase, indtager samme mængder af sesamfrø og solsikkekerner. Kvinder, der ikke har menstruation, rådes til at følge månens cyklus.

Mit team og jeg har researchet løs, men kan ikke kan finde noget i den medicinske litteratur, der understøtter ideen om at det at indtage forskellige frø baseret på hvor du er i din cyklus, har nogen effekt.

I de undersøgelser jeg har læst bruges et (eller to) frø konsekvent i flere uger og nogle gange måneder ad gangen, før der ses nogle fordele. Der findes heller ingen offentliggjorte undersøgelser, der kontrollerer og sammenligner Seed Cycling ift. ændringer i hormonniveauerne når der skiftes mellem forskellige frø.

Men det tyder på, at hørfrø og sesamfrø kan øge længden af lutealfasen hos kvinder med PCOS, da det øger mængden af SHBG, som typisk er lavt hos kvinder med PCOS.

Derfor er vores anbefalinger på fx HormonKuren også, at kvinder med PCOS bruger disse frø konsekvent frem for at skifte mellem dem.

Fx med vores PhytoCrackers (de er helt fantastiske med gedeost på 😍) eller phytoguf, lige til at drysse på din morgenmad.

Hvis du slet ikke har menstruation – altså amenoré – antyder undersøgelser, at man kan have gavn af et dagligt indtag af hørfrø.

Og der er efterhånden en del evidens for, at de phytonæringsstoffer der er i frø, har en god effekt på hormonbalancen.

Lignaner kan fx hæmme SHBG (sexualhormonbindende globulin) og dermed hæmme niveauet af frit østrogen og testosteron. Det kan være godt ved fx østrogendominans eller PCO med forhøjet testosteron.

De fleste frø er også rige på omega-3 som kan hæmme inflammation, hvilket indirekte påvirker hormonerne Der skrives også om at omega fedtsyrerne i frølegemet giver næring til fremstilling af hormonerne østradiol og progesteron og det giver fin mening.

Hørfrø og sesam indeholder ser også ud til at indeholde stoffer, der fungerer som aromatasehæmmere, dvs hæmmer konverteringen fra testosteron til østrogen.

Men tanken om at du i den follikulære fase kan bruge hørfrø og græskarkerner “til at blokere overskydende østrogen” og derefter bruge sesamfrø og solsikkefrø i anden halvdel af cyklus “til at hjælpe med at blokere overskydende østrogen”, giver slet ikke mening …

Hørfrø

En gennemgang af flere undersøgelser på hørfrø har i kliniske undersøgelser vist, at 10 gram kværnede hørfrø om dagen er forbundet med flere cyklusser med ægløsning, en længere lutealfase og færre stresshormoner.

Græskarkernefrø

En case-kontrol undersøgelse har set på brystkræftrisikoen hos postmenopausale kvinder og konstaterede at der var en sammenhæng mellem et højere indtag af solsikke- og græskarkerner og reduceret risiko for østrogenfølsom brystcancer. Dette antyder at frøene muligvis kan reducere østradiol og dermed give en let reduceret risiko for østrogenfølsom brystcancer på 12%. Forbindelsen er dog ikke overbevisende.

Derudover kan jeg finde nogle undersøgelser om græskarkerner og godartet abnorm vækst af prostata hos mænd og et par eksperimenter med rotter (1,2). I den første undersøgelse har rotterne på græskarfrø et 15% højere østradiol niveau, i det andet har de et 25 % lavere østradiol niveau. I testgrupperne er forskellene 3% og 0,6%. 

Dette overbeviser mig ikke om, at det giver mening at indtage græskarfrø ift. den kvindelige menstruationscyklus.

Solsikkefrø

I Seed Cycling skal solsikkefrø tages i den anden halvdel af cyklus. En undersøgelse har vist at den eneste virkning det kan have er en lille smule sænkning af østrogen, dog når det er indtaget sammen med græskarkerner, hvilke de ikke bliver i Seed Cycling protokollen.

Sesamfrø

Så er der sesamfrø tilbage som ifølge Seed Cycling skal tages i anden halvdel af cyklus. Der er lavet en crossover undersøgelse med sesamfrø hos menopausale kvinder, hvor resultaterne gav et fald i total kolesterol, LDL og en stigning i gamma-tocopherol (E-vitamin). På kønshormonerne reducerede sesamfrø DHEA (som er et forstadie til testosteron og østrogener) og SHBG (det seksual-hormonbindendende globulin). Dette antyder mulige positive effekter hos kvinder, der lider af PCOS, hvor SHBG ofte er lav og spiller en rolle i forhøjede frie niveauer af androgener. Undersøgelsen fandt ingen ændringer i østradiol niveauerne.

Igen ligger sesamfrø højt i en række næringsstoffer som giver store sundhedsmæssige fordele. Der er bare intet specielt der forbinder dem med regulering af cyklus. Sesam indeholder store mængder calcium, som ser ud til at kunne mindske PMS.

Ifølge flere hjemmesider der beskriver Seed Cycling, skulle selenindholdet i sesam og solsikkefrø “hjælpe leveren med at afgifte og fjerne hormoner”. Det er en fis i en hornlygte, som vi siger på jysk.

Det er korrekt at kroppen skal bruge selen i mange enzymprocesser, men de fungerer mest som anitoxidanter, og har intet med nedbrydningen af hormoner at gøre.

Hvis man sammenholder den anbefalede daglig dosis af selen (100 mikrogram), vil den mængde selen, man får fra 1 daglig spiseskefuld sesam og solsikkefrø (7 mikrogram) ikke gøre nogen væsentlig forskel.

Så altså:

 hørfrø kan bruges til at forlænge lutelfasen, men de skal tages over en længere periode som en daglig del af kosten – ikke kun i 14 dage ad gangen (altså, de skal ikke tages cyklisk)
 sesamfrø er gavnlige for kvinder med PCOS og østrogendominans, men spises dagligt, ikke cyklisk .
 Hvis du har PCOS kan du prøve at øge SHBG ved at indtage kværnet sesamfrø hver dag og se om det hjælper. Hvis du har en kort lutealfase , kan du med fordel overveje at bruge hørfrø i stedet.
  • phytoøstrogener (heriblandt lignaner i hørfrø og sesam) er generelt gode både ved symptomer på højt og lavt østrogen. Ved høje østrogenniveauer beskytter de kroppen, ved at mindske påvirkningen af vores egne østrogenreceptorer. Ved lave østrogenniveauer (fx efter overgangsalderen), beskytter de os mod knogleskørhed, rynker mm ved at påvirke østrogenreceptorer i hud, knogler og hjerne.

 

Referencer:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22591208

https://www.urologyhealth.org/urologic-conditions/benign-prostatic-hyperplasia-(bph)

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23859042

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26976217

https://www.nutrition-and-you.com/pumpkin-seeds.html

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22591208

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15036999

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26971151

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16840624

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25772849

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26138920

https://www.jstage.jst.go.jp/article/jrd/54/6/54_20030/_article

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24134610

https://www.nutrition-and-you.com/sunflower-seeds.html

https://academic.oup.com/jn/article/136/5/1270/4669984

https://www.nutrition-and-you.com/Nutrition-facts-blog.html

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2700668/?report=reader

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0002937887800960

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17177579

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5666889/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25362850

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24206213

https://www.liverdoctor.com/selenium-the-immune-system-mineral/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22591208

The post Seed cycling? appeared first on Caroline Fibæk | Komplementær Hormonterapeut™ & Forfatter.

Se alt indholdet på HormonKuren!

$
0
0

Vi får simpelthen så mange spørgsmål om HormonKuren, for idag ved midnat lukker vi for adgangen til den sidste HormonKur nogensinde.

Chancen kommer aldrig igen.

Derfor viser jeg dig her ALT materialet!

Se vores:

tests,

screeningsprotokoller,

undervisningsvideoer,

sundhedsjournal,

Diagnoseguiden,

opskriftskompendium,

træningsvideoer,

laboratorium,

afslapningsrespons,

nutreceuticalrecepter,

hormonyoga,

PMS salven,

cremen til hormonel hud,

Hormonyogaterapeutisk behandling ved migræne og underlivssmerter,

mød teamet

kort sagt:

Se alt indholdet på de 14 uger.

Og hvis det hele skal blive dit, sammen med min og mit teams sparring og rådgivning i 14 uger – så er det sidste chance for at komme med i aften kl 24.

www.hormonkuren.dk

The post Se alt indholdet på HormonKuren! appeared first on Caroline Fibæk | Komplementær Hormonterapeut™ & Forfatter.


Caroline slap af med cyklisk, invaliderende migræne

$
0
0

Caroline: “Jeg har i flere år kæmpet med en uregelmæssig menstruationer, som var forbundet med kraftige menstruationssmerter og migræneanfald, en problemhud med urenheder og acne -dbrud, og en følelse af stress i kroppen.

På første modul skulle vi udfylde en hormontest, for at se hvor det var vores ubalancer lå. Det var meget tydligt at jeg havde store ubalancer i mine kortisol niveauer. Derudover var det også tydeligt at jeg oplevede mange symptomer på ubalance i mit progesteronniveau.

Selvom det var skræmmende at se, hvor mange symptomer jeg kunne sige ja til, var det også dejligt endelig at få sat en årsag på, hvorfor jeg oplever dem.

Jeg mærkede faktisk resultaterne ret hurtigt, i hvert fald med at finde en større ro i kroppen. Efter de første 4 uger, kunne jeg stille og roligt mærke større og større fremskridt. Jeg vågnede op frisk, og havde let ved at falde til ro om aftenen og falde hurtigt i søvn. Dette blev jeg helt overvældet af, at jeg pludselig havde en masse energi og overskud. Så må sige at jeg virkelig er kommet i mål i forhold til at lytte mere til min krop og fået generelt mere styr på mit kortisol niveau.

Samtidig har jeg oplevet at min menstruationssmerter er blevet så milde at jeg ikke længere behøver at tage smertestillende, og at jeg ikke har haft et migræne anfald siden jeg begyndte på hormonkuren. Dette er den mest fantastiske følelse, og jeg er simpelthen så lykkelig da det virkelig var to symptomer som hæmmede min hverdag når jeg oplevede det i forbindelse med min menstruation.

Min hud blev også langsomt pænere, færre urenheder og ingen større acne udbrud. Så det er jo intet mindre end fantastisk.

Så jeg kan egentlig bedst beskrive mit forløb på hormonkuren som en eksponentiel funktion, hvor jeg efter hver uge oplevede flere og flere fremskridt. Jeg har virkelig fået det bedre og kommet i mål med alle de symptomer som påvirkelede mit liv og min hverdag.”

Tak fordi du deler med os, Caroline ❤

I aften lukker vi for adgangen til den sidste HormonKur nogensinde.

Du kan se mere på www.hormonkuren.dk

The post Caroline slap af med cyklisk, invaliderende migræne appeared first on Caroline Fibæk | Komplementær Hormonterapeut™ & Forfatter.

Sidste hold på Hormonterapeut Uddannelsen

$
0
0

Om 27 dage lukker vi for optagelse på Hormonterapeut Uddannelsens 5 hold på Institut for Komplementær Hormonterapi.

Det er det sidste hold, vi kører som klasseundervisning (hvor man følges som klasse gennem 2 års studier).

Det er også sidste gang at det bliver muligt at tage uddannelsen på kun 2 år og til denne pris.

Og på sådan en regnvejrsdag som idag, er det jo ideelt at tage første spadestik på opdateringen af vores kompendier.

Noget af det jeg er virkeligt stolt af, er at have udviklet alt det gedigne materiale, som vores studerende får på #HTU (og helt seriøst, havde jeg vist hvor benhårdt og omfattende det var da jeg startede, så var jeg nok aldrig gået igang 😅).

+37 store kompendier har vi udviklet! Kompendierne opdateres løbende med den nyeste forskning. Og det er altså nogle gedigne værker – mange af dem er 3-400 sider 😅

Vi har også skabt en stor “Klinisk værktøjskasse” med materiale, som de studerende (og færdiguddannede) kan bruge i deres klinik:

  • indledende spørgeskema (29 s.),
  • journaler,
  • sundhedsprogrammer,
  • urterecept,
  • screeningsprotokoller m.m.

Handouts til klienter:

  • kostanvisninger til PCO, hypothalamisk amenoré, PMS, menopause, højt stofskifte, lavt stofskifte, stress, depression, graviditet, autoimminitet, methylering, mito-korsplan, leaky gut, GAPS og mange flere endnu.
  • afslapningsrespons,
  • transittidsmåling,
  • mavesyremåling,
  • urteomslag,
  • hormonterapeutisk massageolie og meget, meget mere.

I de næste uger går de sidste optagelsessamtaler igang – og så lukker vi for optag d 7 oktober.

Og holdet er heldigvis godt fyldt allerede med nogle helt vildt fantastiske studerende, som jeg glæder mig SÅ meget til at følge de næste 2 år.

Du kan læse meget mere om uddannelsen her

Og ansøge om en optagelsessamtale med mig her

Og se lige optagelsen fra vores åbent hus, hvor jeg serverer blå smoothies og holder foredrag:

https://www.hormonterapeut.dk/kurser/infomoede/

The post Sidste hold på Hormonterapeut Uddannelsen appeared first on Caroline Fibæk | Komplementær Hormonterapeut™ & Forfatter.

Vidste du at du kan tage en 2 årig uddannelse hos mig?

$
0
0

Jeg har jo fortalt om, at jeg lukker HormonKuren.

I et godt stykke tid nu. 

Og du har med næsten 100% sikkerhed nok hørt, læst, eller set det et eller andet sted. 😅

 

Rigtig mange har spurgt hvorfor! 

Og det vil jeg rigtig gerne fortælle bare lidt om i dag: 

 

Den helt korte version er:

Jeg skaber plads i mit arbejdsliv. 

 

Rigtig mange tror at HormonKuren er det eneste jeg laver… 

Eller at HormonKuren er min uddannelse. 

Men det er ikke rigtigt. 

 

Ved siden af HormonKuren – som varer 14 uger og er rettet mod den enkelte kvinde – så driver jeg Institut for Komplementær Hormonterapi. 

Og her har jeg bl.a. min store 2 årige uddannelse: Hormonterapeut Uddannelsen. 

Og en række andre mindre kurser mv. 

Og det er her jeg skaber plads nu. 

 

Det gør jeg blandt andet for at kunne hellige mig Hormonterapeut Uddannelsen meget mere.

– og derved uddanne mange flere virkelig dygtige behandlere!

Det er noget jeg brænder utrolig meget for: At bidrage til at uddanne nogle af Danmarks dygtigste behandlere.

Som har fået dybdegående undervisning i , hvordan man finder OG behandler rod-årsagen til klientens helbredsmæssige problemer. 

Den 7.oktober – altså om 26 dage – lukker jeg for tilmeldingerne til det 5.hold af Hormonterapeut Uddannelsen på Institut for Komplementær Hormonterapi.

Så lige nu er mine dage bl.a. fyldt med optagelsessamtaler, materialeudvikling og klargøring til det nye hold 

 

 

Det er det sidste hold, vi kører som klasseundervisning.

(Altså, hvor man følges som klasse gennem 2 års studier).

Det er også sidste gang at det bliver muligt at tage uddannelsen på kun 2 år og til denne pris.

 

 

Og på sådan en regnvejrsdag som idag, er det jo ideelt at tage første spadestik på opdateringen af vores kompendier.
 

Noget af det jeg er virkeligt stolt af, er at have udviklet alt det gedigne materiale, som vores studerende får på Hormonterapeut Uddannelsen.

(Og helt seriøst, havde jeg vist hvor benhårdt og omfattende det var da jeg startede, så var jeg nok aldrig gået igang 😅).

+37 store kompendier har vi udviklet!

Kompendierne opdateres løbende med den nyeste forskning.

Og det er altså nogle gedigne værker – mange af dem er 3-400 sider 😅

Vi har også skabt en stor “Klinisk værktøjskasse” med materiale, som de studerende (og færdiguddannede) kan bruge i deres klinik:

  • indledende spørgeskema (29 s.),
  • journaler,
  • sundhedsprogrammer,
  • urterecept,
  • screeningsprotokoller m.m.
  • Handouts til klienter:
  • kostanvisninger til PCO, hypothalamisk amenoré, PMS, menopause, højt stofskifte, lavt stofskifte, stress, depression, graviditet, autoimminitet, methylering, mito-korsplan, leaky gut, GAPS og mange flere endnu.
  • afslapningsrespons,
  • transittidsmåling,
  • mavesyremåling,
  • urteomslag,
  • hormonterapeutisk massageolie og meget, meget mere.

 

I de næste uger går de sidste optagelsessamtaler igang

– og så lukker vi for optag d. 7 oktober.

Og holdet er heldigvis godt fyldt allerede med nogle helt vildt fantastiske studerende, som jeg glæder mig SÅ meget til at følge de næste 2 år.

 

Måske du er interesseret i Uddannelsen? 

Det kunne jo sagtens tænkes, at du læser med på mit nyhedsbrev her, fordi du brænder for sundhed, hormonterapi og årssagsbehandling. 

Og selv går og drømmer om at blive behandler – eller tage en overbygning, hvis du allerede er det? 

Hvis det er lige dig – eller du er lidt i tviv – så er her 2 ret fantastiske måder at blive klogere på, om uddannelsen er noget for dig: 

 

1) Kom på besøg og se undervisningen: 

Den 13.september og den 4.oktober, fra kl 9-17 underviser jeg Hormonterapeut Uddannelsens hold 4. 

Og du er velkommen til at komme på besøg og overværge 1 time af undervisningen. 

Vi har begrænsede pladser i salen, men skriv til min uddannelsesadministrator på info@hormonterapeut.nu, så hjælper hun dig med at booke en besøgstid.  

 

2) Kom med til interaktivt Online “Åbent Hus” den 25.september, kl 13-15. 

Den 25.september holder jeg et online “Åbent Hus” foredrag, hvor jeg fortæller alt om uddannelsen – og svarer på dine spørgsmål. 

Du kan stille spørgsmål undervejs også – og på den måde få afklaret alle de spørgsmål du har, inden du beslutter om du skal være Komplementær Hormonterapeut™

Og kan du ikke være med lige kl 13-15, så skriv dig op alligevel.

Jeg optager nemlig det hele, og sender alle der er skrevet op et link til optagelsen efterfølgende. 

Skriv dig op til Online “Åbent Hus” lige HER >>>

 

Bliv klogere på uddannelsen lige her: 

Du kan læse meget mere om uddannelsen, hele programmet, underviserne, priser, muligheder for at betale i rater – og hvad nuværende og tidligere studerende har gjort sig af tanker om studiet. 

Det kan du alt sammen finde lige HER >>>

Ved du allerede nu, at du vil med på hold 5, så ansøg om en optagelsessamtale med mig HER >>>

Husk: Ansøgningsfristen er den 7.oktober. 

Så vent ikke for længe med at sende din ansøgning ind. 

Og sidst men ikke mindst, så kan du se optagelsen fra vores Åbent Hus i foråret, hvor jeg serverer blå smoothies og holdt foredrag. 

Den finder du lige HER >>>

Husk at du altid kan sende dine spørgsmål til uddannelsen til info@hormonterapeut.nu

Så svarer jeg og mit team dig, så hurtigt som muligt. 

Men nu vil jeg tilbage til min læsning og opdatering af materialer. 

The post Vidste du at du kan tage en 2 årig uddannelse hos mig? appeared first on Caroline Fibæk | Komplementær Hormonterapeut™ & Forfatter.

FIBERBOLLER – fra min bog hormonel harmoni

$
0
0

 

Disse boller kan du let lave af den pulp, som bliver tilovers når du laver grøn juice. 

Bollernes smag afhænger selvfølgelig af, hvad der er i juicepulpen. (Det kan f.eks. anbefales, at du fjerner ingefærpulp inden brug;) 

DET SKAL DU BRUGE 

  • 200 gram grøntsagspulp 
  • 2 æg 
  • 100 gram sesamfrø og hørfrø 
  • 1 spsk. Fiberhusk 
  • 2 tsk. Salt 
  • Blå birkes 
  • 2 tsk bagepulver 


Alle ingredienserne røres sammen og blendes med en stavblender (eller foodprocessor). 
Hvis dejen er for tør, tilsættes lidt vand. Er den for våd tilsættes lidt ekstra frø. 
Dejen sættes i klatter ud på to bageplader. Drys med birkes og bag ved 200 grader i cirka 
20 minutter til de er brune, og kanten er sprød. De er fugtige indeni, men skal ikke vare rå.
Brug som sandwichbrød og boller. 

The post FIBERBOLLER – fra min bog hormonel harmoni appeared first on Caroline Fibæk | Komplementær Hormonterapeut™ & Forfatter.

4 fakta om bioidentiske hormoner, som du skal vide inden du eksperimenterer på dig selv eller dine klienter…

$
0
0

– Og hvorfor bioidentiske hormoner blot er et lille redskab i den Komplementære Hormonterapeuts™ værktøjskasse! 

 

Bioidentiske hormoner er in! 

For tiden er bioidentiske hormoner noget af det mest hypede, inden for “alternativ medicin”.

Du har sikkert hørt om dem. 

 

Mange hormonterapeuter arbejder med dem. Nogle næsten udelukkende. 

Men ikke de Komplementære Hormonterapeuter™. Og det er der en grund til! 

Der er en hel række grunde faktisk…. 

 

Om lidt får du 4 vigtige fakta om bioidentiske hormoner – men læs lige med her først: 

 

Mine egne studerende på den 2-årige lægeeksaminerede uddannelse til Komplementær Hormonterapeut undervises også i bioidentiske hormoner. 

Det bliver de undervist i af min gode kollega og medforfatter, Speciallæge i gynækologi og obstetrik, Stine Fürst.

 

Men bioidentiske hormoner er en meget lille del af det, Komplementære Hormonterapeuter™ lærer.

Fordi, i mange tilfælde anbefaler jeg slet ikke bioidentiske hormoner til klienter. Kun som en allersidste udvej.

Der er nemlig så utroligt meget, man kan gøre – før man benytter de bioidentiske hormoner (hvis de overhovedet er nødvendige!)

 

Derfor har Komplementære Hormonterapeuter™ en lang række redskaber og screeningsprotokoler, der gør det let for dem at indentificere rodårsagen. 

Og derefter iværksætte en behandlingsstrategi, som både arbejder med afbalancering af nervesystemet, sindet og kroppens biokemi.

 

Men nu til de 4 vigtige fakta, jeg har lovet: 

 

1) Bioidentiske hormoner er i de fleste tilfælde symptombehandling

Jo den er faktisk god nok. 

Bioidentiske hormoner er i de fleste tilfælde symptombehandling. 

I mange tilfælde er bioidentiske hormoner bedre end så meget andet, men det ændrer ikke på, at det stadig ofte er symptombehandling. 

 

Lad mig give dig et eksempel.

Hvis en klient har hedestigninger – men de i virkeligheden bunder i stress – nytter det ikke noget at behandle de lave østrogenniveauer med østriol-creme, da problemerne stammer fra nervesystemet.

Man ved, at en del af rodårsagen ved hedestigninger i klimateriet er de svingende niveauer af østrogen, kombineret med høje niveauer af katekolaminer, som fx adrenalin.

Løsningen er derfor sjældent kun at behandle halvdelen af problemet.

 

Derfor er det så vigtigt at finde rodårsagen til klientens gener. Og ikke kun arbejde alloptatisk med bioidentiske hormoner (eller hvilken som helst anden terapi).

Derfor er Komplementære Hormonterapeuter™ trænet grundigt i at identificere rodårsagen.

Både ved hjælp af uddybende spørgeskemaer og screeningsprotokoller, men ikke mindst ved hjælp af laboratorieanalyser, der fx måler mængden af skadelige østrogenmetabolitter, inden en intervention igangsættes.

Selvfølgelig måler Komplementære Hormonterapeuter™ også om behandlingen faktisk har en effekt – og ikke kun om symptomerne mindskes.

 

 

2) Bioidentiske hormoner kan kamuflere symptomerne 

Det her er virkelig vigtigt at vide!

Hvis først man begynder at tage bioidentiske hormoner, kan det faktisk komme til at kamouflere, hvad der biokemisk egentlig sker i kroppen.

Og så er du ikke med til at forhindre, at klienten bliver syg. Som jo er din egentlige opgave som behandler.

 

Mange behandler fx. endometriose eller kraftige menstruationer med progesteroncreme.

Men ligesom i det forrige eksempel kan det sagtens være, at det ikke blot er progesteron-mangel, der er på spil.

Det er oftest ikke kun fordi kroppen danner for lidt progesteron til at afbalancere østrogens effekt… Men at kroppen simpelthen er dårlig til at nedbryde østrogen efter brug.

Og så er det pludselig en hel anden behandling, der skal sættes i gang. Nemlig at sørge for at tilføre de specifikke næringsstoffer, så østrogen nedbrydes korrekt til inaktive østrogenmetabolitter – modsat østrogenmetabolitter, der øger risici for vækst i østrogensensitivt væv og dannelsen af DNA-addukter.

 

I tilfældet med endometriose er en del af rodårsagen også, at de er progesteron-resistente.

Cellerne i endometriet (altså slimhinden i livmoderen) ser ud til at være resistent overfor progesteron hos de fleste endometrie-patienter. 

 

Patienterne med endometriose har desuden i endometriets stromaceller en enzym-aktivitet, som omdanner testerosteron til østrogen intracellulært. Det ser man ikke hos raske kvinder.

Raske endometrieceller vil heller ikke kunne vokse normalt uden for livmoderen, og det er fordi, det er en immunologisk reaktion, som ikke virker.

Derfor er løsningen sjældent blot at give ét hormon.

 

Løsningen handler om at finde de underliggende årsager og rette op på dem.

Derfor ser Komplementære Hormonterapeuter™ helt anderledes på endometriosepatienter. Og de behandler bl.a. med terapier, der regulerer immunforsvaret, så ekstrauterint væv ikke kan vokse.

Vi ( os Komplementære Hormonterapeuter™) giver naturlige aromatasehæmmere, som nedregulere aktiviteten i det enzym, der omdanner testosteron til østrogen (aromatase) og sørger for at hjælpe patienten af med de livsstilsfaktorer, som uhensigtsmæssigt øger omdannelsen af testosteron til østrogen (inflammation, højt insulinniveau, overvægt mm).

Og vi tilfører de specifikke næringsstoffer, som vi med laboratorieanalyser kan måle, at patienten mangler for at kunne inaktivere østrogen og nedbryde det til ufarlige metabolitter.

 

3) Bioidentiske hormoner er IKKE kosttilskud

Ja det er egentlig lidt vildt at skulle skrive… 

Men det er nødvendigt at understrege. 

 

Der bliver reklameret for bioidentiske hormoner, som var det blot et kosttilskud, man kan smøre sig ind i.

Men det er det ikke. 

 

Selv progesteroncreme, der er en af de mest populære former for bioidentiske hormoner, kan give bivirkninger.

Progesteron transporteres nemlig rundt i blodbanen af samme bæremolekyle, transkortin, som kortisol.

Steroide hormoner bindes i kroppen til transportproteiner, der gør hormonerne inaktive, indtil der er brug for dem.

Transkortin (der også kaldes CBG) transporterer altså både kortisol og progesteron rundt i kroppen. Men tilføres ekstra progesteron udefra, i form af progesteroncreme, så ser man i nogle tilfælde i stedet en stigning i kortisolniveauerne, fordi kroppen ikke når at producere nok transportprotein til begge hormoner.

Det kan i nogle tilfælde forværre symptomerne på angst og indre uro (hvor man ellers typisk bruger progesteron til at mildne disse symptomer, fordi progesteron også har effekt som neurosteroid).

 

4) Derfor skal du ikke bruge DHEA – altså ud over at det er ulovligt i Danmark!

Jeg ser desværre en stigning i antallet af kvinder, som tager DHEA (dehydroepiandrosteron).

DHEA er et steroidhormon, hvis produktion daler med alderen, men også efter længere perioder med mere eller mindre kronisk stress eller sygdom.

 

DHEA er et anabolsk steroid, som i kroppen modvirker mange af de katabolske effekter, som langtidskortisol har. 

Derudover er DHEA præ-hormon for kønshormonerne.

Dvs DHEA omdannes til testosteron og østrogenerne.

 

Mange patienter har lavt DHEA, og det kan derfor virke logisk at anbefale tilskud med DHEA (hvilket dog faktisk er ulovligt i Danmark, for DHEA er på dopinglisten).

Lave DHEA-niveauer ser ud til at hænge sammen med autoimmune sygdomme og en lang række degenerative sygdomme, samt lave niveauer af kønshormoner.

Så hvorfor ikke anbefale DHEA?

 

Det største problem med DHEA er, at det ikke er til at forudse, hvor det ender.

Alle steroide hormoner omdannes videre via de enzymatiske synteseveje i forskellige væv. Derfor kan DHEA både ende med at øge testosteron, dihydrotestosteron (der er optil 50 gange så potent som testosteron) og alle former for østrogener, inkl. kræftfremkaldende østrogenmetabolitter. 

Derfor bør man holde sig helt fra DHEA tilskud.

 

Der er dog SÅ utrolig meget andet, man kan gøre for at øge DHEA-niveauerne naturligt. 

Og netop derfor er det helt essentielt at vide, hvad man laver og ikke mindst måle og monitorere patientens synteseveje og individuelle genetik – for ellers kan man ende med at kamuflere eller forværre klientens biokemi. 

 

Bliv blandt landets dygtigste Komplementære Hormonterapeuter™

Når du læser til Komplementær Hormonterapeut™ så får du grundig undervisning i alle de redskaber, du som behandler, kan bruge til at hjælpe dine klienter i hormonel balance. 

Du får, som sagt, undervisning i både den sikre brug af bioidentiske hormoner – og i alt det du kan gøre, INDEN du evt. anbefaler dem til dine klienter som en sidste udvej.

 

7 oktober har vi ansøgningsfrist til Hormonterapeut Uddannelsen på Institut for Komplementær Hormonterapi.

Der er dog kun 9 pladser tilbage, og der er stor rift om den.

Bliv klogere på de sidste deltajer om min uddannelse HER – eller ved at skrive til info@hormonterapeut.dk

Du ansøger om din optagelsessamtale lige her 

 

 

The post 4 fakta om bioidentiske hormoner, som du skal vide inden du eksperimenterer på dig selv eller dine klienter… appeared first on Caroline Fibæk | Komplementær Hormonterapeut™ & Forfatter.

Kom til interaktivt Online “Åbent Hus”

$
0
0

Har du overvejet at videreuddanne dig?

Eller måske sadle helt om?

Vil du gerne arbejde med sundhed og mennesker – med udspring fra den komplementære tilgang til videnskaben?

Så er Hormonterapeut Uddannelsen måske lige noget for dig.

Den 25. september kl 13-15 holder vi et interaktivt Online “Åbent Hus” arrangement.

Du kan være med online, fra dit yndlingssted – så længe du har en god internetforbindelse.

Få svar på dine spørgsmål – og find ud af, om Hormonterapeut Uddannelsen er det rigtige næste skridt for dig

Skynd dig at tilmelde dig lige HER >>

The post Kom til interaktivt Online “Åbent Hus” appeared first on Caroline Fibæk | Komplementær Hormonterapeut™ & Forfatter.

BRAIN-ON SMOOTHIE

$
0
0

Denne smoothie er fra Hormonterapeut Uddannelsens modul 7 om Endokrinologisk Phytoterapi.

Modulet løber over en hel måned, hvor mine elever lærer alt om phytonæringsstoffer i maden, phytoterapi (terapeutisk brug af urter) og nutraceuticals.

Eleverne får store kompendier i Endokrinologisk phytoterapi, praktisk undervisning (både via videoer og på instituttet) og så leger vi i vores Herbolarium.

Der er både masser af teori, men også praksis, gruppearbejde – og opskriftsudvikling.

Og eleverne får også undervisningsmoduler med mig i urte-køkkenet, hvor vi både laver terapeutisk og velsmagende mad.

Blandt andet denne smoothie:

BRAIN ON SMOOTHIE

1 stort glas:

Blend banan, sojamælk, blå spirulina, ashwagandha pulver, mactha og kollagen pulver. Åben kapslen med acethyl-L-carnithin og drys indholdet i smoothien. Blend igen.

Smoothien er ren hjernenæring.

MATCHA

Er den te, man anvender i den traditionelle japanske te-ceremoni. Matcha består af de fineste blade fra årets første høst. En speciel dyrkningsproces medvirker til, at bladene får et mere koncentreret klorofylindhold, der giver den grønne farve og en finere aroma end almindelig grøn te. De tørre blade bliver malet eller stødt i en stenmølle til et fint pulver. Matcha er opkvikkende og har en konsistens, som er tykkere end almindelig grøn te. Fordi man drikker bladene med, tilføres kroppen en meget høj dosis af A-, C- og E-vitamin samt mineraler og antioxidanter, herunder katekiner. Men noget af det mest fantatiske ved matcha er dens indhold af aminosyren L-Theanin. L-theanin:

• Er en aminosyre, der findes naturligt i grøn te.

• Det har vist sig at fremme en afslappende tilstand uden at forsage døsighed eller reducere årvågenhed.

• L Theanine ser ud til at øge visse neurotransmittere og alpha-bølger produceret i hjernen, der fremmer en beroligende effekt.

• L-theanin øger niveauerne af GABA i hjernen. GABA har vist sig at reducere følelsen af tankemylder, rastløshed og søvnløshed.

• L Theanine kan også øge niveauet af dopamin, et andet kemisk stof i hjernen, der kan forbedre humøret.

ACETYL-L-CARNITIN

(ALC) er en beslægtet forbindelse til L-Carnitin. ALC adskiller sig dog strukturelt fra almindeligt L-Carnitin ved, at der er hæftet en gruppe eddikesyremolekyler på carnitin- molekylet. Det medfører, at ALC let kan passere blod-hjerne-barrieren, beskytte nervesystemet og reducere nervesmerter. Eddikesyregruppen kan bindes til cholin i kroppen og danne acetylkolin, som styrker nervesystem og hukommelse.

ALC fragter acetylgrupper og fedtsyrer ind i cellernes mitokondrier og øger deres energikapacitet. ALC er således bedre end L-carnitin, hvor det drejer sig om at øge kroppens energiproduktion og om at styrke kognitiv formåen. ALC har også vist sig at være effektiv til at lindre bivirkninger ved aldring, som neurologisk svækkelse og kronisk træthed.

ASHWAGHANDA (WITHANIA SOMNIFERA) Withania kaldes også “Smell of Horse” pga. den friske urts karakteristiske lugt af hest og fordi man traditionelt mente at den giver styrke og seksuel drift som en hest.

Kaldes også for ”Fattigmandens Ginseng”.

Withania et er adaptogen og bruges ofte mod angst, uro og nervøsitet. Den ser også ud til at kunne bruges i behandlingen af insomni og stress-induceret depression. Withania kan reducere kortisolnievauerne og den immunosuppressive effekt af langvarig stress. Withania kan øge den fysiske præstation hos atleter og sedentære, samt reducere LDL kolesterol (Low- Density Lippoprotein).

Alkaloiderne nedsætter blodtrykket, stimulerer åndedrættet, løsner kramper i tarmene, livmoderen og bronkierne. De steroide lactoner virker desinficerende, inflammationshæmmende og fremmer leverens glykogendeponering. Withania somnifera nedsætter binyrebarkens forbrug af C-vitamin og kortisol.

Withania har også en GABA-mimetisk aktivitet og hæver niveauet af MAO.

The post BRAIN-ON SMOOTHIE appeared first on Caroline Fibæk | Komplementær Hormonterapeut™ & Forfatter.


Proteinrige raw chokolademuffins med chokoladecreme og hindbærcreme

$
0
0

Denne dessert fra min og gynækolog Stine Fürsts bog Hormonel Harmoni er simpelthen perfekt til lidt ekstra nydelse og en god kop te på en regnvåd og grå mandag.

Proteinrige chokolademuffins, som smager så syndigt, at man slet ikke aner, de er sunde (word to the wise – i denne sammenhæng betyder “sund” at de er rige på mikronæringsstofferstoffer, phytonæringsstoffer og specifikke aminosyrer – men de er ikke som sådan kalorielette)

Giver 10 minimuffins

Muffins

  • 5 bløde medjooldadler
  • evt. 2 spsk chiaprotein eller chiafrø
  • 2 spsk kokosolie
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 knsp salt

Saml alle ingredienser, og ælt dejen godt og grundigt sammen. Form dine muffins i minimuffinsforme.

Chokoladecreme

  • 1 dåse fuldfed kokosmælk

Stil dåsen med kokosmælk koldt inden brug, så den skiller. Når du åbner den, bør kokosmælken være delt i en tyk, cremet del og en flydende, klar væske. Skrab forsigtigt den tykke kokoscreme ud af dåsen.

Pisk den godt sammen med kakaopulver og kokospalmesukker.

Hæld chokoladecremen i en sprøjtepose med tylle, og lad den stå koldt i cirka 30 minutter. Dekorer dine cupcakes med cremen.

Hindbærcreme

  • 1 dåse fuldfed kokosmælk
  • 3 spsk mosede hindbær

Stil dåsen med kokosmælk koldt inden brug. Når du åbner den, bør kokosmælken være delt i en tyk, cremet del og en flydende, klar væske. Skrab forsigtigt den tykke kokoscreme ud af dåsen.

Pisk cremen godt sammen med hindbær, kokospalmesukker eller BirkeSød og rødbedekrystaller.

Hæld hindbærcremen i en sprøjtepose med tylle, og lad den stå koldt i cirka 30 minutter. Dekorer dine cupcakes med cremen.

The post Proteinrige raw chokolademuffins med chokoladecreme og hindbærcreme appeared first on Caroline Fibæk | Komplementær Hormonterapeut™ & Forfatter.

Den ENESTE måde at booste progesteron, naturligt.

$
0
0

Ægløsning!

De fleste kvinder er født med omkring 2 millioner æg. Ved 45 års alderen er der ca 10.000 æg tilbage. Vi kan ikke ændre på antallet af ægceller, men vi kan ændre på kvaliteten af æggene, hvilket er af afgørende betydning, da det både øger chancerne for at opnå graviditet, og sikrer at corpus luteum udvikler sig korrekt og danner masser af progesteron. 90% af kvindens progesteron dannes i den tomme follikel (corpus luteum) efter ægløsning. Den eneste måde at booste progesteronniveauerne er ved at sikre sunde follikler, sunde æg og et stærkt signal fra hjernen til ægløsningen.

Ca 150 dage før ægløsning starter modningsfasen af de primordiale ægceller, som ellers har ligget i dvale.

Omtrent 20 follikler, som alle indeholder ægceller, vokser på æggestokkenes overflade i hver menstruationscyklus. Den follikel, der når at udvikle sig mest, bliver “udvalgt” til ægløsning.

Fra 90.-20.ende dagen før ægløsningen er det muligt at påvirke ægcellen og optimere sund progesteronproduktion.

Næringsstoffer til ovarierne:

  • C-vitamin. 750 mg dgl kan øge lave progesteronniveauer – sansynligvis ved at hæmme dannelse af reaktive iltforbindelser i corpus luteum.
  • urten Vitex agnus Castus kan øge LH udskillelsen og dermed ægløsningen. Må ikke bruges ved PCOS, hvor LH i forvejen er forhøjet.
  • Q10 er et næringsstof til vores mitokondrielle energiproduktion og den eksplosive vækst af Corpus Luteum kræver stor Q10 tilførsel.
  • L-arginin er en aminosyre, der bla kan øge ovariernes respons på LH
  • Maca er en adaptogen urt, som ser ud til at kunne øge lave progesteron- og østrogenniveauer.

Men der er mange tilstande, der også kan hæmme ægløsningen. Dem skal du som behandler kunne identificere – og behandle, for at kunne øge progesteronniveauerne naturligt:

  • Lavt stofskifte
  • kronisk inflammation
  • insulinresistens (PCOS)
  • p-piller
  • lavt BMI
  • for lavt indtag af kalorier ELLER normalt kalorieindtag men for få kulhydrater -stress, kan øge prolaktin og hæmme ægløsning (kan ligne PCO)
  • rygning
  • Efter p-piller kan det være svært at få ægløsningen igang igen og mange får fejlagtigt diagnosen PCO.

At booste ægløsning og progesteronproduktion handler altså om at finde den individuelle årsag til enten manglende ægløsning eller dårlig udvikling af corpus luteum.

Det er komplementære Hormonterapeuter specialister i.

Ansøgningsfrist til hold 5 er 7 okt.

Se mere på www.hormonterapeut.dk

The post Den ENESTE måde at booste progesteron, naturligt. appeared first on Caroline Fibæk | Komplementær Hormonterapeut™ & Forfatter.

Tænker du på dine klienters hormoner, når du behandler deres allergier?

$
0
0

Nej, det er der ikke så mange, det gør.

Men det er essentielt at vide, hvordan vores hormoner spiller en rolle i udviklingen af allergier og symptomer på histaminintollerance, såsom:

-Hævelse og kløe (urticaria)
-Høfeber 
-Stoppet og rindende næse
-Insomni
-Migræne  og hovedpine 
-Vat-hjerne
-Træthed

Hos en del patienter vil man opdage – ved korrekt tracking af symptomerne – at symptomerne forværres visse tidspunkter i cyklus. Og med alderen. 

For vores hormoner kan nemlig påvirke allergisymptomer. Og det er pga interaktioner mellem østrogen og histamin. 

Det er også derfor, at kvinder har længere anafylaktiske chok end mænd.

Du kender nok bedst histamin som et signalstof i immunsystemet, som forårsager allergisymptomer, kløe og hævelse. 

Men histamin har mange flere roller, fx  regulerer histamin også mavesyreproduktionen, fungerer som neurotransmitter og spiller en vigtig rolle i ægløsning og menstruation. Histamin øger libido – og antihistaminer kan lægge en dæmper på libidoen. 

Kroppen bør normalt regulere histaminniveauerne ved at nedbryde det brugte histamin via enzymerne HNMT (histamin N-methyltransferase) i centralnervesystemet og vævet og DAO (diaminoxidase) i fordøjelseskanalen. 

Histaminintollerance opstår når vi enten producerer for meget histamin eller ikke nedbryder det hurtigt nok.

Moderkagen producerer en stor mængde DAO og det er derfor fødevareoverfølsomheder ofte forbedres under graviditet. Omvendt hæmmer stresshormoner DAO aktiviteten.

Og der er mange årsager til for høj histaminproduktion:

-Fødevareoverfølsomheder, hvor der er et højt indtag af fødevarer rige på histaminliberatorer og vasoaktive aminer (såsom rødvin, fermenterede fødevarer, lagret kød og ost)

-Dysbiotisk tarmflora: nogle bakterier producerer histamin, nogle nedbryder DAO

-Høje østrogenniveauer eller dårlig østrogenmetabolisme. Østrogen stimulerer mastcellernes frigivelse af histamin. 

– og der er også mange Årsager til nedsat nedbrydelse af histamin:

-SIBO (small intestinal Bacterial overgrowth) overvækst af bakterier i tyndtarmen, som hæmmer DAO

-Mangel på B6. B6 er en essentiel cofaktor i produktionen af DAO

-Genetiske variationer, der påvirker produktionen af enzymerne HNMT og DAO

-Høje østrogenniveauer eller dårlig østrogenmetabolisme. Østrogen nedregulerer DAO

-Mangel på progesteron. Progesteron opregulerer DAO. I den tidlige luteale fase (lige efter ægløsning) når progesteronniveauerne er høje, er DAO niveauerne højere. 

-P-piller: fordi de øger østrogenniveauet og hæmmer progesteron 

Så derfor spiller både stresshormoner og kønshormoner en STOR rolle for korrekt behandling af allergiske symptomer.

Østrogen stimulerer immunforsvarets mastceller til at lave og frigive histamin og hæmmer samtidig de enzymer, som er med til at nedbryde histamin (DAO). Og histamin stimulerer produktionen af mere østrogen, fordi histamin øger udskillelsen af luteiniserende hormon (LH), som styrer ægløsningen. LH frigivelsen skaber en gradvis stigning i østrogen. Og så øges histamin igen -> ond cirkel. 🔄

Der sker en stigning i østrogen:

-frem mod ægløsning 
-når du udsættes for xenoøstrogener
-hvis du tager P-piller
-under (præ)menopausen
-når du er stresset 

.. og østrogenniveauerne er ofte højere hos kvinder med endometriose og lavt stofskifte. Og progesteronniveauerne lave.

Og derfor er allergisymptomer ofte værre omkring ægløsning og lige før menstruation.

Derfor får unge kvinder også ofte flere allergisymptomer i og efter teenageårene, ved østrogentilskud og i præmenopausen.

LØSNINGEN til dine klienter:

-sæt dem på histaminintollerance kostguiden som vi har udviklet og som vores studerende trænes i at bruge. Den er fri for histamintriggere (alkohol, gluten, kasein, rødvin, champagne, lagrede oste og kød, bone broth, fermenterede fødevarer (kombucha, surkål mm), chokolade.)

-skab en for en afbalanceret tarmflora 

-Brug ekstra B6, gerne i dets aktive form (5-P-5, pyridoxal 5’-phosphate), som opregulerer DAO og samtidig bidrager til korrekt nedbrydning af østrogen

-Mål din klients østrogenniveauer og -metabolisme og – afhængig af hvad Laboratorieanalyserne viser – anbefal fx DIM (diindolylmethan) og indtag af kål for at sænke niveauet af skadelige østrogenmetabolitter.

-Boost progesteronniveauer ved at se på de faktorer, der kan hæmme ægløsningen og/eller lutealfasedefekt

-Quercetin (som bla findes i løg og æbler) stabiliserer mastcellerne, så de ikke frigiver for meget histamin.

-Overvej alternativer til P-piller.

-Sænk stressniveauerne. Akut stress ser ud til at kunne øge serum-østradiol Og høje kortisol niveauer hæmmer nedbrydningen af histamin, så det virker længere tid i vævet.

Derfor er det ikke kun nok at behandle symptomerne på histaminintollerance, allergi og fødevareallergi. Hverken medicinsk eller naturmedicinsk. Du bliver nødt til at finde rodårsagen – og så behandle den.

Og netop det detektiv-arbejde er komplementære hormonterapeuter mestre i.

7 oktober er der ansøgningsfrist på den 2-årige lægeeksaminerede uddannelse til Komplementær Hormonterapeut™

Se meget mere på www.hormonterapeut.dk

Venlig hilsen Caroline

The post Tænker du på dine klienters hormoner, når du behandler deres allergier? appeared first on Caroline Fibæk | Komplementær Hormonterapeut™ & Forfatter.

Hvad er en komplementær Hormonterapeut egentlig?

$
0
0

Komplementær Hormonterapi er koblingen mellem den “alternative” og konventionelle medicin, hvor holistisk tankegang møder moderne videnskab. Komplementære Hormonterapeuter arbejder med at finde rodårsagen hos klienterne, fremfor at symptombehandle.

Ved hjælp af laboratorietests, screeningsprotokoller og visuel diagnose identificerer vi rodårsagen, så vi kan årsagsbehandle og udarbejde skræddersyede sundhedsprogrammer med nutraceuticals, nervesystemsafbalancering og funktionelle kostplaner og dermed komme hormonelle lidelser, såsom PMS, endometriose, stress, udbrændthed, lavt stofskifte, PCO, autoimmune sygdomme, infertilitet, kronisk træthed, Insulinresistens mm til livs. 

Ser du, hormonerne er nemlig kroppens biokemiske kommunikation. 

Hormonerne er kommunikationen mellem krop og sind.

Vil du være specialist i at tolke den kommunikation?

Så hop over på www.hormonterapeut.nu og læs meget mere.

Ansøgningsfrist til hold 5 er 7 oktober.

The post Hvad er en komplementær Hormonterapeut egentlig? appeared first on Caroline Fibæk | Komplementær Hormonterapeut™ & Forfatter.

Har du klienter som sovet dårligt? Som er nedtrykte? Og måske har prøvet alverdens kosttilskud uden held?

$
0
0

Måske har du læst om, at aminosyren tryptofan omdannes til lykkehormonet serotonin? Og serotonin igen omdannes til søvnhormonet melatonin, når det bliver mørkt. 

MEN – vidste du, at tryptofan istedet kan omdannes via kynurenin-vejen for at danne NAD (nikotinamid-adenin-dinukleotid – den aktive form af vitamin b3)

På den måde “stjæles” det tryptofan, der ellers skulle have været brugt til at danne lykkehormon og søvnhormon.

Kun ca. 5% af den tryptofan du indtager og optager omdannes til serotonin. Så når der bliver “stjålet” fra den i forvejen lille mængde – så kan det hurtigt mærkes.

Når der ikke omdannes nok tryptofan til serotonin og melatonin, så bliver vi mere triste, får flere cravings og sover dårligere.

Og der kan være mange årsager til at tryptofan bruges forkert i kroppen: høje østrogenniveauer, nedsat østrogenmetabolisme (omdannelse af østrogener til skadelige østrogenmetabolitter), stress, inflammation, lipopolysaccharider fra en dysbiotisk mikroflora i tarmsystemet mm.

Hvis tryptofan stjæles på denne måde, så vil kosttilskud og kost rig på tryptofan ikke hjælpe på tristhed, depression, cravings og søvnproblemer. 

Tværtimod kan tryptofan i stedet omdannes til et stof som kynurenat, der blokerer NMDA-receptoren (hvilket hæmmer hukommelse og indlæringsevne). 

Det hjælper altså ikke bare at beholde din klients depression, hvis ikke du ved hvad den underliggende årsag er.

Her bliver du nødt til at se på østrogenniveauerne, østrogenmetabolismen, inflammation og din mikroflora for korrekt behandling.

Det er bare en lille del af alt det mine elever lærer på modul 6 af min 2 årige lægeeksaminerede uddannelse til komplementær Hormonterapeut. Her trænes du i – som en anden kropsdetektiv – at finde frem til dine klienters underliggende biokemiske ubalancer – og lærer hvordan du retter op på dem. Du trænes (blandt meget andet) i at bestille og tolke laboratorietests, der afslører neurotransmitterfunktion, mitokondriefunktion og hormonproduktion – så du ikke spilder din klients tid, penge og helbred på unødvendige kosttilskud, men kan arbejde direkte med rodårsagen til ubalancer i kroppens biologiske systemer.

7 oktober lukker vi for ansøgninger til hold 5.

Se mere på www.hormonterapeut.dk

The post Har du klienter som sovet dårligt? Som er nedtrykte? Og måske har prøvet alverdens kosttilskud uden held? appeared first on Caroline Fibæk | Komplementær Hormonterapeut™ & Forfatter.

Viewing all 330 articles
Browse latest View live